STRESS

Hvor farligt er stress egentlig?

Er stress virkelig så farligt som det fremstilles? Eller er der et andet synspunkt på stress, end det vi typisk møder? Det ønsker vi at afdække i dette blogindlæg.

I de seneste år har medier fremvist stress som værende noget, man for alt i verden skal undgå. Og derfor er det måske heller ikke så mærkeligt, at vi frygter stress, når vi gang på gang bliver eksponeret for information om, hvor farligt stress er. 

Men kan det virkelig passe, når stress er en naturlig reaktion?

Stress er farligt… når du selv tror det

Måske du kan nikke genkendende til situationer, hvor du har følt dig presset. 

Måske du har mærket at hjertet har banket hurtigere end det plejer, hænderne ryster og svedperlerne former sig på panden. Og måske den reaktion har gjort dig bekymret og samtidig givet dig en ubehagelig følelse i kroppen. 

Du har måske endda tænkt, at der var noget galt med dig? 

Reaktionen kaldes en stressrepons, og den er naturlig. Dog kan den opstå i situationer, hvor den faktisk ikke er nødvendig. Fordi vores hjerne reagerer på de situationer, vi er i, og det vi tænker om situationerne. Hvis vi er i en situation, hvor vi skal præstere eller på anden vis nå noget, eller yde noget bestemt, så sendes der signaler til hjernen om, at vi skal effektivisere og præstere lidt ekstra for at komme i mål. 

Det eneste problem er, at hjernen ikke kan skelne mellem hvorvidt du står i den situation eller ej. 

Lad os komme med et eksempel. 

Hvis du sidder hjemme på sofaen, og tænker på de opgaver, som du ikke nåede at lave i dag, hvilke konsekvenser det kan have for dig, og hvilke opgaver du skal have klaret imorgen, så vil din hjerne tro, at du sidder på arbejde, og derfor sætte gang i stressresponsen. Så hvad tror du der ville ske hvis du gav slip på de bekymrende tanker, og samtidig anså responsen som at have en positiv indvirkning? Måske du i stedet betragter responsen, som noget der gør dig ekstra klar til handling, forbedrer din produktivitet og giver dig mere ilt til hjernen.

Når vi betragter stress som nyttigt, forbliver vi afslappede

Et studie fra Harward Universitet har vist, at når de deltagende, anså stress som nyttigt, oplevede de at være mindre stressede, mindre ængstelige og mere selvsikre. Og der kunne også ses en ændring i deres stressrespons. Når deltagerne derimod var bange for stress, så strammede blodkarrene sig sammen, hvilket er årsagen til at der kan ses en sammenhæng mellem dette og hjerte-kar-sygdomme. 

Når deltagerne anså stress som nyttigt, forblev blodkarrene afslappede.

Derfor er det ikke stress i sig selv, som giver de negative konsekvenser, men derimod vores egen overbevisning og respons på stress, som afgør, hvorvidt stress påvirker os positivt eller negativt.

Kunne du tænke dig at blive klogere på stress?

Hvis du synes at dette synspunkt på stress lyder interessant, så er det noget som vi praktiserer hos Mind Institute. På vores uddannelser lærer du blandt andet hvordan man kan ændre tankemønstre, overbevisninger og strategier, som man indenfor metakognitiv terapi mener, er årsagen til mentale lidelser og tilstande såsom stress, angst, spiseforstyrrelser og depression. Du vil lære at sammensætte egne sessioner og forløb, som passer til det erhverv, du ønsker at benytte terapien indenfor og meget mere. Du kan læse mere om vores uddannelser her

Synspunktet i indlægget er baseret på metakognitiv terapi samt videoen “How to make stress your friend” af Kelly McGonigal. I videoen refereres der til undersøgelsen, og den kan ses her: https://www.ted.com/talks/kelly_mcgonigal_how_to_make_stress_your_friend

Relaterede indlæg

Mit syn på stress før og nu

Mit syn på stress før og nu

STRESSHvordan er synet på stress indenfor metakognitiv terapi?Stress fylder meget i vores samfund. Derfor kan du i denne artikel læse om, hvordan synspunktet på stress er ændret gennem mødet med metakognitiv terapi.Det er ikke altid løsningen bare at slappe af. Vores...