Velkommen til metakognitiv MIND Terapeut uddannelsen
Din investering i dig starter fra kr. 45.700 ─ opdel din betaling i 6 rater
Om uddannelsen
Hvad er en metakognitiv MIND Terapeut uddannelse?
Hvad er metakognitiv terapi?
Metakognitiv terapi er en evidensbaseret metode, der fokuserer på, hvordan vi forholder os til vores tanker – frem for indholdet af dem. I stedet for at analysere eller ændre tankerne, lærer man at slippe bekymringer, reducere overtænkning og genoprette mental ro. Metoden bruges effektivt mod stress, angst og depression og giver konkrete værktøjer til bedre trivsel i hverdagen.
På metakognitiv MIND Terapeut uddannelsen arbejder du med evidensbaserede teorier og metoder, der skaber mental RO og styrker menneskers trivsel. Du lærer at hjælpe mennesker ud af psykiske lidelser som stress, angst, tankemylder, søvnproblemer, depression, præstationsangst, dårlige vaner og selvdestruktiv adfærd. Uddannelsen er opdelt i fire dele, og efter hver del bliver du MIND Certificeret. Det betyder, at du allerede efter første del kan anvende dine nye færdigheder i praksis. Du arbejder coachende med metakognitiv terapi, målsætning, præstationsangst, performance, adfærds- og vanecoaching, sundhedsfremme, pædagogiske tilgange, meningsskabelse, værdier og regulering af nervesystemet.
Uddannelsen tilbydes både fysisk i Taastrup eller online, så du kan vælge det format, der passee bedst ind i din hverdag. Undervisningen foregår hver 14. dag fra kl. 9.30–15.30, og der holdes ferie hen over sommeren samt mellem jul og nytår.

Uddannelsens indhold
Hvad kan jeg tage med mig fra uddannelsen?
Din komplette coachingkasse
Du får fire e-bøger med fokus på metakognitiv coaching, performance coaching, adfærds- og vanecoaching, eksistentiel coaching samt spørgeguides, modeller og over 30 praktiske mentale øvelser og metaforiske billeder.
Facilitér forløb og samtaler, gruppeforløb og workshops
Afhold sessioner, terapiforløb, udviklingssamtaler og workshops, der støtter mennesker i personlig udvikling og hjælper dem ud af mental mistrivsel, stress, angst og overtænkning.
Stå stærkt i dig selv
Du bliver coachet på dine egne strategier og afprøver alle de evidensbaserede metoder, du lærer på uddannelsen. Det giver dig både personlig styrke og faglig sikkerhed, så du står stærkt i din egen personlige og faglige fremtid.
Fire MIND certificeringer på et år
Du opnår fire MIND Coach certificeringer på blot ét år, som styrker din profil og udvikler dine kompetencer. Uanset branche får du et stærkere CV og en faglig base, der åbner nye muligheder.
Stort fagligt MIND fællesskab
Mød tidligere medstuderende og undervisere flere gange årligt til gratis events fyldt med sparring, læring og inspiration fra erfarne og nyuddannede kolleger.
Gratis Informationsmøde
Her møder du din underviser, som fortæller om uddannelsen. Vi ved, at det er en spændende ny rejse, og at det kan afføde mange spørgsmål. Informationsmødet er online, gratis og uforpligtende.
Målgruppe
Hvem er uddannelsen relevant for?
Metakognitiv MIND Terapeut uddannelsen kræver ingen terapeutisk baggrund – vi bygger op fra bunden og sikrer, at du kan anvende metoden trygt og sikkert fra dag ét. Den er særligt relevant for:
Fagpersoner
inden for eksempelvis pædagogik, sundhed, socialområdet, undervisning eller ledelse, som vil tilføje metakognitive værktøjer til deres arbejde.
Selvstændige eller kommende selvstændige
der ønsker en evidensbaseret metode til at hjælpe mennesker med at skabe mental ro og forandring.
Professionelle coaches og terapeuter
der vil udvide deres kompetencer med metakogntiv terapi og coaching.
Personer med interesse for mental sundhed
der ønsker at udvikle sig personligt og kunne inspirere andre – både i privatlivet og i arbejdslivet.

Uddannelsens indhold
Hvad indeholder metakognitiv MIND terapeut uddannelsen?
Du får i alt 252 timers undervisning, træning og terapi fordelt på 25 undervisningsmoduler à 6 timer, 50 timers selvstudie, hvor du øver sessioner på andre samt 52 timers selvtræning, hvor du laver øvelser på og bliver coachet af dine medstuderende. Undervisningen veksler mellem teori, øvelser, feedback og refleksion – så du forstår metoden og kan bruge den trygt og effektivt i praksis.
Del 1
Grundig indføring i metakognitiv terapi
Del 1 giver dig en grundig indføring i metakognitiv terapi samt praksisnære værktøjer, så du kan arbejde terapeutisk med coaching, dialog og mentale øvelser.
Del 2
Styrk præstation og performance
På del 2 lærer du at arbejde med motivation, præstation og præstationsangst gennem metakognitiv performance coaching og performance teorier.
Del 3
Vaneændringer og adfærdsforståelse
På del 3 lærer du at arbejde evidensbaseret med adfærd og vaner, så mennesker kan skabe varige forandringer og bryde uhensigtsmæssige mønstre
Del 4
Meningsskabelse, eksistens og værdi
På del 4 arbejder du med de dybere lag af trivsel som mening, værdier, identitet og indre ro samt eksistens med udgangspunkt i MIND Me-modellen og nervesystemets rolle.
MIND Community
Mød nogle af dem, der har taget uddannelsen – og hør deres ærlige oplevelse

Dine investeringsmuligheder
Opdel din betaling i 6 rater
Vi ønsker at gøre det nemt og overskueligt for dig at investere i uddannelsen. Derfor tilbyder vi flere forskellige betalingsløsninger – uanset om du selv betaler, får støtte fra din arbejdsplads eller ønsker at dele beløbet op i rater. Herunder kan du se de muligheder, du kan vælge imellem.
Kortbetaling
Ved kortbetaling betaler du hele beløbet for uddannelsen på én gang via betalingskort. Når din betaling er gennemført, modtager du en bekræftelse på mail sammen med praktisk information om uddannelsen.
Denne løsning er enkel og hurtig – og ofte den foretrukne mulighed, hvis du selv står for betalingen og ønsker at have det hele klaret med det samme.
Ratebetaling – opdel betaling i 6 rater
Hvis du ønsker at fordele investeringen over tid, kan du vælge at betale uddannelsen i 6 rater.
Den første rate betales med det samme ved tilmelding, og herefter betales de resterende 5 rater én gang om måneden.
Denne løsning giver dig mulighed for at tilmelde dig uden at skulle betale det fulde beløb på én gang – og passer godt, hvis du ønsker mere økonomisk fleksibilitet i din investering.
Bruttolønsordning
Det er muligt at betale uddannelsen via bruttolønsordning, hvis din arbejdsplads tilbyder det. Det betyder, at din arbejdsgiver betaler for uddannelsen, og at beløbet trækkes fra din løn før skat over en aftalt periode.
Bruttolønsordningen kan være en økonomisk fordel, fordi du betaler med beskattede midler og derfor reelt får uddannelsen billigere.
Du skal selv aftale dette med din arbejdsgiver og evt. HR-afdeling. Har I brug for dokumentation eller en prisopstilling, hjælper vi selvfølgelig gerne med det.
Betaler din arbejdsplads?
Hvis din arbejdsplads dækker hele eller dele af uddannelsen, kan vi sende en faktura direkte til dem. Du skal blot sende en mail til hello@mindinstitute.dk og oplyse kontaktperson, EAN og eventuelle interne referencer ved tilmelding.
Udtalelser
Læs hvad tidligere deltagere siger
Det betyder noget at vælge den rigtige uddannelse – og nogle gange er det lettest at mærke værdien gennem andres oplevelser. Her kan du læse, hvordan tidligere studerende har erfaret forløbet, og hvilken forskel metakognitiv MIND Terapeut uddannelsen har gjort for både deres faglighed og personlige udvikling.
Træk for at læse mere ➝
MIND Alumne netværk
Dit faglige MIND fællesskab
Når du har gennemført en uddannelse hos MIND Institute, træder du ind i et særligt fællesskab. Vores MIND Alumne Community samler over 150 tidligere studerende, som alle deler en passion for den metakognitive tilgang og ønsket om at skabe reel forandring i menneskers liv.
Som medlem bliver du en del af et netværk, hvor du kan dele erfaringer, sparre med andre og fortsætte din faglige og personlige udvikling – i et rum med gensidig respekt og nysgerrighed. Vi mødes både online og fysisk til arrangementer, der giver plads til fordybelse, refleksion og ny inspiration. Det er gratis og uforpligtende at være med, men fællesskabet lever af, at vi alle bidrager med det, vi kan.

Praktisk information
Alt det du skal vide, inden du tilmelder dig
Vi ved, at det kan være en stor beslutning at starte på en uddannelse. Her har vi samlet alt det praktiske, så du trygt kan danne dig overblik over indhold, rammer og muligheder. Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os eller booke en gratis, uforpligtende samtale.
Er der krav til min baggrund?
Der er ingen formelle krav til din faglige baggrund for at blive optaget. Det vigtigste er, at du har lyst til at arbejde med mennesker og er nysgerrig på den metakognitive tilgang.
Er du i tvivl om, hvorvidt uddannelsen passer til dig og dine erfaringer, er du altid velkommen til at booke en uforpligtende introsamtale med os. Vi hjælper dig gerne med at afklare, om uddannelsen matcher dine ønsker og dit ståsted.
Hvordan foregår betaling?
Kortbetaling
Ved standardtilmelding betales uddannelsen via kortbetaling, hvor hele beløbet betales på én gang.
Ratebetaling
Du kan vælge at betale det fulde beløb med det samme eller opdele betalingen i 6 rater. Første rate betales med det samme, og de resterende 5 rater opkræves månedligt.
Bruttolønsordning
Du kan aftale en bruttolønsordning med din arbejdsgiver, så du hver måned betaler via din bruttoløn (din løn før skat). På den måde undgår du at betale skat af beløbet, da lønnen ikke udbetales først.
Fakturering via EAN-nummer
Hvis en virksomhed eller kommune skal betale for din uddannelse, bedes du kontakte os på hello@mindinstitute.dk med information om EAN-nummer og Att.-person, så sender vi en manuel faktura.
Hvordan foregår online undervisning?
Onlineundervisningen foregår på samme vilkår som den fysiske undervisning. Du gennemgår de samme undervisningsformer, øvelser og processer – bare via Zoom. Platformen giver os mulighed for at dele skærm, arbejde i grupperum og skabe et trygt og nærværende læringsrum, selvom vi ikke sidder i samme lokale.
Det er nemt at deltage: Inden opstart opretter du en gratis Zoom-profil, og på undervisningsdagene sender vi dig et deltagerlink ca. 15 minutter før vi åbner de virtuelle døre kl. 9.15.
Er du usikker på, hvordan Zoom fungerer, eller vil du gerne teste det af i praksis, er du meget velkommen til at booke en samtale med os. Så guider vi dig trygt i gang.
Hvem henvender uddannelsen sig til?
MIND Terapeut-uddannelsen er for dig, der ønsker at arbejde professionelt med mental trivsel – uanset om du er ny i feltet eller allerede har erfaring. Den er særligt relevant for:
-
Fagpersoner inden for pædagogik, sundhed, socialområdet, undervisning eller ledelse, som vil tilføje metakognitive værktøjer til deres arbejde.
-
Selvstændige eller kommende selvstændige, der ønsker en solid, evidensbaseret metode til at hjælpe mennesker med at skabe mental ro og forandring.
-
Professionelle coaches og terapeuter, der vil udvide deres kompetencer med metakognitiv terapi og coaching.
-
Personer med interesse for mental sundhed, der ønsker at udvikle sig personligt og kunne inspirere andre – både i privatlivet og i arbejdslivet.
Uddannelsen kræver ingen terapeutisk baggrund – vi bygger op fra bunden og sikrer, at du kan anvende metoden trygt og sikkert fra dag ét.
Hvordan skal jeg forberede mig?
Cirka en uge inden opstart modtager du materialet til første del af uddannelsen. Herefter får du løbende nyt materiale, der passer til den læring, vi arbejder med på modulet.
Vi forventer ikke, at du læser alt materialet inden opstart – i stedet læser du det sideløbende med undervisningen. På den måde kan du dykke fokuseret ned i hvert emne og tage ét skridt ad gangen.
Husk altid at medbringe materialet til undervisningen – enten printet eller gemt på din computer. Medbring også gerne en computer, papir og blyant, så du kan tage noter og arbejde aktivt med indholdet.
Er der noget hjemmearbejde på uddannelsen?
For at lære et metakognitivt terapeutisk håndværk er det vigtigt at træne færdigheder i praksis. Du får flere modeller med guidende spørgsmål og temaer, som du træner på dig selv og dine medstuderende mellem modulerne. Dette skaber forståelse for adfærd omkring tænkning og generelle håndteringsstrategier. Det betyder, at du ved at øve metoden på dig selv og andre igennem hele uddannelsen både opnår faglig og personlig udvikling.
Mellem hvert modul får du hjemmearbejde, så du får trænet metoden i praksis. Du kan forvente at bruge omkring 2-3 timer om ugen på hjemmearbejdet. Du får nye metakognitive øvelser, som du laver selv, samt øver dig i at formidle videre til dine medstuderende. Derved opnår du dybdegående kendskab til formidling og udførsel af metoden i praksis.
Hvad hvis jeg bliver syg eller forhindret på anden vis?
Der er krav om minimum 80% fremmøde til hver del af MIND Terapeut uddannelsen, hvis du ønsker en MIND-certificering.
Ved over 80% fremmøde opnår du MIND-certificering, når du består eksamen. Skulle du ikke bestå, modtager du stadig et deltagerbevis.
Ved under 80% fremmøde har du fortsat mulighed for at gå til eksamen, men du kan ikke modtage et deltagerbevis eller MIND-certificeringsbevis.
Hvis du ønsker certificering, men har over 20% fravær, kan du tilkøbe erstatningsundervisning. Ét modul udløser tre timers 1:1 undervisning svarende til 3.000 kr.
Ønsker du at gå til reeksamen, koster dette 1.500 kr.
Du kan altid melde afbud til en reeksamen eller erstatningsundervisning. Dette skal ske senest 24 timer før afholdelse. Melder du afbud senere end 24 timer, tæller reeksamen eller erstatningsundervisningen som afholdt.
Alle afbud skal ske via e-mail til hello@mindinstitute.dk.
Hvordan foregår MIND certificeringen?
Du MIND certificeres af MIND Institute i det underviste materiale. Du MIND certificeres individuelt hvor du coacher en medstuderende. Vi gør alt hvad vi kan for at skabe et trygt og anerkendende rum hvor det vigtigste formål er læring og udvikling.
Tavshedspligt på uddannelsen
Det er vigtigt for os at skabe et sikkert og trygt rum for dig og dine medstuderende. Det er afgørende for din og andres udvikling, at du frit kan dele de ting, som du har lyst til. Derfor er det også vigtigt at det personlige som deles, forbliver fortroligt mellem de studerende på uddannelsen. Du må naturligvis altid gerne dele hvad du lærer og at du tager uddannelsen.
Hvad hvis jeg fortryder mit køb?
Privatpersoner har 14 dages fortrydelsesret fra tilmeldingsdatoen. Fortrydelsesretten bortfalder, hvis tilmelding sker mindre end 14 dage før opstart, da materiale udleveres i denne periode. Fortrydelsesretten bortfalder også, hvis du har modtaget eller fået adgang til dele af uddannelsen/kurset.
Tilmelding
Vælg opstart og tilmeld uddannelsen
Hold 29
Opstart 12 marts 2026
Sted: Taastrup Hovedgade 103, 1., 2630 Taastrup
Tidspunkt: 09.30 – 15.30
Priser
47.700,- DKK u. ratebetaling
49.700,- DKK m. ratebetaling
Pris er inkl. materiale
Læs flere detaljer om holdet
Hold 29
Sted & tidspunkt
Taastrup Hovedgade 103, 1., 2630 Taastrup
09.30 – 15.30
Datoer
Metakognitiv MIND Coach: 12/03/26, 13/03/26, 26/03/26, 09/04/26, 23/04/26, 07/05/26, 21/05/26, 04/06/26, 18/06/26
Metakognitiv MIND Performance Coach: 03/09/26, 17/09/26, 01/10/26, 15/10/26, 29/10/26
Metakognitiv MIND Behaviour Coach: 12/11/26, 26/11/26, 10/12/26, 07/01/27, 21/01/27, 04/02/27
Metakognitiv MIND Me Coach: 18/02/27, 04/03/27, 18/03/27, 01/04/27, 15/04/27
= 150 timer / 25 dage
Priser
47.700,- DKK u. ratebetaling
49.700,- DKK m. ratebetaling
Pris er inkl. materiale
Hold 32
Opstart 11 november 2026
Sted: Online via Zoom
Tidspunkt: 09.30 – 15.30
Priser
45.700,- DKK u. ratebetaling
47.700,- DKK m. ratebetaling
Pris er inkl. materiale
Læs flere detaljer om holdet
Hold nr: 32
Datoer:
MIND Coach: 11/11/26, 25/11/26, 09/12/26, 06/01/27, 20/01/27, 03/02/27, 17/02/27, 03/03/27, 17/03/27
MIND Performance Coach: 31/03/27, 14/04/27, 28/04/27, 12/05/27, 26/05/27
MIND Behaviour Coach: 01/09/27, 15/09/27, 29/09/27, 13/10/27, 27/10/27, 10/11/27
MIND Me Coach: 24/11/27, 08/12/27, 22/12/27, 05/01/28, 19/01/28
= 150 timer / 25 dage
Sted: Online via Zoom
Tid: 09.30 – 15.30
MIND Certificering: 17/03/27, 26/05/27, 10/11/27, 19/01/28
Priser
45.700,- DKK u. ratebetaling
47.700,- DKK m. ratebetaling
Pris er inkl. materiale
