Er sociale medier roden til unges mentale mistrivsel?

Nyere statistik viser en tydelig nedadgående kurve for unges mentale trivsel.
Men hvad er årsagen til dette? Og hvilken rolle spiller sociale medier?

Er der en sammenhæng mellem sociale medier psykiske sygdomme?

For at besvare om der er en sammenhæng mellem sociale medier og psykisk sygdom, kræver det en øget differentiering, nuancering samt mere forskning. For selvom flere og flere er på de sociale medier, særligt hen over de seneste 5 år, kan man ikke sige, at der er en sammenhæng mellem det og udvikling af psykiske lidelser. Men i takt med at især unge befinder sig mere på de sociale medier, er der samtidig sket en øgning i psykisk mistrivsel blandt unge.

Med afsæt i vores erfaring og faglige viden har vi en overbevisning om, at den øgede mistrivsel kan handle om, at unge bruger mere tid på de sammenligningstanker de får mens de befinder sig på de sociale medier end at det er det sociale medie, der er årsagen til selve mistrivslen. Set gennem metakognitive briller, så er de sociale medier altså ikke roden til unges stress. For stress er ikke noget vi får, af at se noget eller nogen på Instagram, men udløses derimod af den måde hvorpå vi håndterer de tanker der opstår, når vi ser på de sociale medier. Jo mere tid man bruger på sammenlignings tanker – uanset om de omhandler en veninde, ven eller en fremmed influencer – jo dårligere selvtillid kan man risikere at udvikle. Hvis man derimod ikke bruger en masse tid på de her sammenligningstanker, vil man ikke opleve at føle sig mindre værd og vil på sigt heller ikke udvikle stress af den årsag.

Burde man så fraråde unge, at bruge sociale medier, hvis de oplever dårlig mental trivsel, på baggrund heraf?

Det mener vi ikke. Det er meget bedre at lære de unge effektive redskaber, der gør at de kan være med de potentielle triggere de møder i livet. Dermed vil unge såvel som voksne kunne navigere i de sociale medier samt lære at lade negative tanker passere. Denne færdighed gør os mere mentalt stærke og at vi bedre kan klare de udfordringer, livet giver os.

Bør man indføre filosofi, psykologi og mental trivsel i unges skoleskema?

Vi anbefaler ihverfald, at man fokuserer på en national strategi der blandt andet sætter mental sundhed på skole skemaet. Faktisk bør det allerede starte i hjemmene med forældrene og op gennem vuggestue og børnehaven. Det er ikke bæredygtigt, at undgå eller undertrykke livets triggere. Det går de ikke væk af. Til tider kan det at undgå eller undertrykke medier, steder eller situationer, direkte bidrage til en forværring af problemet. Vi skal klæde dem på til at være i verden, ikke begrænse den. Vil du gerne have en forsmag på, hvordan man kan arbejde med mental trivsel gennem metakognitiv terapi? Så afholder vi 2-dages introduktionskurser i metakognitiv terapi. Læs mere om dem her.

workshop - mind institute

Skrevet af Malene Louise Aagaard