Charlotte, hvem er du, helt kort fortalt?

Jeg er 50 år, gift med Claus og har 3 dejlige børn (der nu er voksne – men ens børn vil altid være ens børn – selv når de fylder 80, tror jeg) og så er jeg så heldig at have verdens sødeste hund, der hedder Elmo.
Kort fortalt er jeg bare super taknemlig for det sted, jeg er i livet lige nu. 50 er det nye sort. Men det siger jeg egentlig om alle mine aldre.  Så hvis du ikke er fyldt 50 endnu, kan du godt glæde dig.  Det er SÅ fedt. Men egentlig tænker jeg ikke alder.  Jeg mærker bare livet og øver mig i at leve det frem for at tænke det. Og så har livet ingen alder.

Lidt om mig… Jeg er et menneske der igennem mange år, har troet det var normalt at føle en indre uro og at have det svært med sig selv. Faktisk troede jeg at alle havde det sådan, og at det var en del af det at være menneske. Da jeg opdagede, at det ikke var sådan det behøvede at være – OG – at jeg selv kunne gøre noget for at finde ro i mig selv, mit tankemylder og selvhad, var det som en kæmpe befrielse. Derfor driver jeg i dag Mind Institute sammen med Malene Louise Aagaard, hvor vi sammen giver vores metoder videre til andre, der enten ønsker at arbejde professionelt med mental sundhed, eller selv søger trivsel i eget liv.  Ved siden af Mind Institute har jeg RO by Charlotte Ander ApS.  Her har jeg individuel RO-terapi, som er en metode, jeg selv har sammensat af metakognitive redskaber samt øvelser, der giver ro i livet.  Desuden afholder jeg foredrag, workshops og laver podcasten RO med Charlotte Ander. Både Mind Institute og RO by Charlotte Ander handler om at skabe ro i mennesker, så de kan høre deres egen indre stemme og finder glæde og ro i livet.

Hvad er du særligt optaget af i dit arbejde og din hverdag?

Jeg er særligt optaget af at gøre en forskel for andre ved at dele ud af viden, værktøjer og øvelser der fører til ro, øget selvværd og en tilfredshed med sig selv og det liv man er og lever.  Årsagen hertil ligger i, at jeg selv har været søgende så længe. Uden at vide, hvordan jeg skulle finde hjem til mig. Uden at kunne finde konkrete værktøjer og viden.

Inden jeg fandt frem til metakognitiv terapi og de øvrige redskaber, vi anvender, følte jeg jævnligt en stor håbløshed, tristhed og søgen. Det var som om jeg aldrig var glad, tilfreds eller tilstede i det jeg lavede. Jeg var hele tiden på jagt efter den næste ting.

Som så mange andre, begyndte jeg at tvivle på min rolle som menneske, og spurgte konstant mig selv, om jeg gjorde det godt nok, om jeg var god nok, så jeg rigtig ud, var jeg den andre forventede osv.  Og hele tiden endte svaret med et stort og rungende ”Nej, det kunne godt være bedre”.  Selv når jeg fik ros og anerkendelse, så kunne jeg ikke tage det ind. Min indre kødhammer slog mig konstant og hele tiden.  Og den slog hårdt.  Jeg har talt nedladende, hårdt og mobbende til mig selv – i hele mit liv. I håbet om at det ville motivere mig til at blive bedre, gøre mig mere umage og lykkedes i livet.  Men den strategi endte i sidste ende med, at jeg blev mere og mere ulykkelig.

Selvom jeg udefra set havde et dejligt liv, med en skøn mand, børn, hjem, job osv., så var det endnu mere paradoksalt, at jeg stadig kunne finde på at bryde ud i spontan gråd, når jeg var alene.

Men sagen var, at jeg jo ikke var alene, når jeg var alene.  Jeg var jo sammen med mig, og min indre dømmende og hårde stemme. Som konstant talte grimt til og om mig.

Derfor arbejder jeg og Malene Louise dedikeret med at skabe indre ro i mennesker. For det der sker, når den ro indfinder sig er, at der kommer plads til andre tanker, som ”livet er nice”, ”maden smager skønt”, ”jeg glæder mig til vi skal i byen”.  Frem for alle de tanker vi tillægger negativ betydning. Det er en kæmpe gamechanger. For ro og trivsel er ikke noget der kommer fra de ydre omgivelser. Det starter i det indre. Men alt for tit søger vi det udenfor os selv.  Men rejsen og værktøjerne skal anvendes i det indre.

Hvad bringer mest værdi i din hverdag?

I dag gør jeg alt for at leve frem for at overleve livet.  Jeg nyder hver eneste dag.  Selvfølgelig har jeg stadig dårlige dage og kan fokusere på mine negative tanker i ny og næ, men jeg kan se, at jeg kommer hurtigere op af hullet.  Så i stedet for at grave mig dybere ned, som jeg gjorde tidligere, så kravler jeg lynhurtigt op igen.

Den største værdi i mit liv er, at jeg selv vælger, hvad jeg bruger min tid på.  Jeg elsker at være sammen med min familie, venner og min dejlige kollega Malene Louise og vores team i Mind Institute.

Og så giver det så meget mening for mig at hjælpe så mange som overhovedet muligt, til bedre trivsel.  Enten professionelt, så de kan give det videre til andre, gennem foredrag eller individuelle sessioner. Så andre ikke behøver at struggle, som jeg har gjort tidligere.

Har du nogle leveregler, du lever efter?

Mine leveregler er, at ”alt er muligt”, hvis du virkelig vil.  Og så husker jeg altid mig selv på, at ”der er en vej ud af alting”.  Det er en dybdeliggende overbevisning i mig, der giver mig meget ro.  For så føler jeg mig fri til at prøve ting af.  Også de ting der måske virker lidt skøre eller vågede at gøre. Og så tror jeg på ”at der er en mening med alt”.  Så jeg ruger ikke længe over mine beslutninger. Jeg gør det, jeg føler er rigtigt.  Det betyder for mig, at jeg ikke kan vælge forkert.  Fordi der er en mening med de valg, vi tager – også dem der ved første øjekast, kan synes forkerte. Så vil der altid være en mening med det. Sidst men ikke mindst, så kan jeg godt lide tanken om at være et givende og generøst menneske. Jeg tror nemlig på, at når vi smiler og giver til os selv og hinanden, løber verden bedre rundt.  Og jeg tror det er din, min og måske verdens største håb for fremtiden.

Hvordan startede din rejse mod ro?

Jeg tror min rejse startede den dag, jeg tilgav mig selv og holdt op med at slå mig selv i hovedet.

Nøglen her er 2 ting:
– Tilgivelse
– De rette værktøjer til at gøre det med

Jeg indså, hvor meget jeg havde ødelagt for mig selv (og andre) ved stædigt at holde fast i, at jeg ikke var god nok. Det kan lyde grinagtigt, men det var sandt.  Jeg har i den grad straffet mig selv med restriktiv spisning, tvunget mig selv til at løbe alt for lange løbeture, rydde op og skabe et ”spotless” hjem – tanken om det perfekte, fordi jeg ikke kunne leve med mig selv og min indre stemme, hvis ikke jeg gjorde mit ypperste på alle niveauer.

Da jeg indså vigtigheden af denne tilgivelse, fandt jeg ro for en stund.  Men det blev hurtigt tydeligt for mig, at tilgivelsen i sig selv ikke var nok.  For jeg havde stadig gamle strategier, vaner og mønstre som trak mig tilbage til det, jeg havde gjort.

Hvordan fandt du frem til de rette værktøjer?

Jeg var en dag hjemme hos en veninde, som havde haft en depressiv periode i sit liv.  På hendes bord lå en bog, som hun foreslog kunne være noget for mig. Hun vidste at jeg var nysgerrig på ny viden, og mon ikke denne også var noget jeg kunne finde spændende.  Og JA, det skal jeg lige love for. Allerede da jeg læste overskriften, var jeg draget. Da jeg så vender bogen om og læser præsentationen, er jeg solgt. Det er som om at jeg ved, at her er den sidste nøgle i al min søgen.  Bogen hedder Lev mere, Tænk mindre, af Pia Callesen.  Det er en letlæselig og omsættelig bog, der fint beskriver, hvad Metakognitiv terapi er, og hvordan terapien virker.

Jeg slugte bogen og var sikker på, at jeg skulle uddannes metakognitiv terapeut, for her var det redskab, der skulle redde verden. Jeg griner stadig af min første indskydelse, fordi den ikke var møntet på mig selv, men på andre. Da jeg så starter på uddannelsen, bliver det meget hurtigt synligt, at det jeg troede i første omgang skulle bruges på andre, var den manglende brik i min egen rejse mod ro, som jeg havde manglet.

Når man uddanner sig til metakognitiv terapeut, er det svært ikke selv, at få en masse ud af det personligt. Det er det alle vores elever i Mind Institute melder tilbage, når de er uddannede. Og det samme skete altså for mig.  Det var en kæmpe øjenåbner at finde ud af, at jeg ikke er mine tanker, men at jeg har tanker.  Så selvom man har negative tanker, er det ikke ”dem man er”, men blot et udpluk af det 70.000 tanker vi har dagligt.  Og at vi hver især kan lære at kontrollere, hvilke tanker vi giver vores opmærksomhed til, og hvilke vi forholder os afkoblet til og blot lader passere.

Det gik op for mig, at jeg igennem de mange år med selvhad, både havde udviklet en depression, stress, tankemylder, restriktiv spisning og træning. Alt sammen noget jeg ikke havde opdaget eller tillagt et problem.  Fordi jeg netop i alt mit selvhad, havde bebrejdet mig selv som fejl og mangler frem for problemstillinger, jeg havde udviklet på baggrund af min strategi for mine tanker.

Da jeg fik metakognitive værktøjer til at forholde mig afkoblet til mine tanker, var det som om jeg fandt hjem.  Mit selvværd blev normaliseret, og jeg følte mig glad og fri.

På en af de metakognitive uddannelser jeg har taget, møder jeg Malene Louise. Jeg falder for Malene Louises skønne drive og synes hun er mega dygtig. Så da vi senere skriver sammen og finder ud af, at vi begge er optaget af at skabe mere mental trivsel gennem uddannelser til andre, beslutter vi os for, at gøre noget ved det.

I maj 2020 stifter vi Mind Institute og i september 2020, opstarter vi vores første metakognitive coach uddannelseshold, og siden hen er det bare gået derudaf – på den gode måde.  Jeg tror at timingen mellem, at vi står med et fantastisk redskab, der hjælper i dybden og på kort tid skaber forandringer sammenholdt med flere og flere som ønsker mere mental trivsel – kombineret med dedikeret og hjertefølt engagement fra os begge, er årsagen til, at vi på kort tid allerede har skabt social impact for mange.

Det er fantastisk at kunne sige, at jeg hver dag arbejder med at skabe ro i mennesker. Den ro jeg selv savnede i så mange år, er jeg nu med til at give videre til andre. Både i vores uddannelsesinstitut og i RO by Charlotte Ander.

Hvis du skulle give tre råd med til læserne baseret på din erfaring relation til mental sundhed og at have det godt indeni, hvilke råd ville du så videregive?

Mit første råd er nok, ”drop restriktionerne”.  Den restriktive tankegang er virkelig noget, der skaber et hårdt indre miljø inden i dig.  Så må du ikke det ene og så må du ikke det andet. Og du SKAL det ene og BURDE det andet.  Tænk at gå at lytte til den stemme hele dagen lang? Det ender faktisk med at dit indre miljø bliver så surt, at du ender med at skulle forsøde det på en eller anden måde, for at skabe balance.  Og det er tit med noget, du oplever som ”syndigt”. Og når du så har syndet, så bliver miljøet endnu mere surt, og du slår dig selv endnu hårdere i hovedet.  Og så er den onde cirkel skabt.  Så prøv at mærke, hvordan det vil være, at alt er tilladt.  På den måde viser du dig selv, at dine behov er vigtige, at du respekterer og accepterer dig selv.  Og det er første skridt mod et godt værd.

Næste råd er at øve dig i, at italesætte hvad du gerne vil, frem for hvad du ikke vil.  Rigtig mange af os har en tendens til at sige: Jeg vil ikke falde.  Men de færreste af os siger: Jeg vil gerne have en god balance.  Forskellen ligger i, om vi taler ud fra det, vi gerne vil undgå, frem for det vil gerne vil opnå.  Når vi hele tiden italesætter det, vi gerne vil undgå, antændes vores frygtcenter i hjernen, og vi ender med at gøre en masse ting for at undgå det, vi frygter.  Jeg vil gerne invitere dig til at øve dig i, at ændre hele din retorik og begynde at italesætte, hvad vil du gerne have mere af, frem for det du ikke vil. Så sætningen ”jeg vil ikke være ked af det” ændres til ”jeg vil gerne være glad”.  Der sker et dejligt energiskifte inde i os, når vi italesætter mere af det, vi gerne vil. Prøv det af – det føles rigtig dejligt og beroligende.

Mit tredje råd til læserne er virkelig et af de vigtigste, men til tider måske også det sværeste.  Det handler om nærvær.  Øv dig i at være til stede og nærværende i nuet. Fokuser på dine omgivelser, frem for at været fokuseret på det du tænker på hele tiden. Jeg kan se der rent proportionalt er en sammenhæng mellem mental sundhed og den tid du er nærværende.  Selvom det kan være appellerende og tillokkende – og næsten føles alt afgørende – at skulle tænke, gruble, bekymre, tjekke, analysere, planlægge, forebygge – om ting du kan synes er ret så vigtige, og noget du er bekymret for – f.eks. hvad andre tænker om dig, eller hvordan kan du svare ”rigtigt” på næste spørgsmål osv., så er det meget bedre blot at være nærværende med dem, du er sammen med.  For det giver ro i dig.  Og udfaldet bliver mere autentisk og ægte.  Frem for et indre manuskript, der kører på sidelinien. Jeg synes i øvrigt at nærvær er den smukkeste gave, vi kan give os selv og hinanden.

Jeg håber at vi alle med tiden kan finde ro og vil være med til at give ro videre til andre, for i den ligger mulighederne.  Den er ikke målet, men midlet til at opnå målet.

Charlotte