Handelsbetingelser for MIND Institute I/S

Disse handelsbetingelser gælder for alle ydelser hos MIND Institute I/S.

1. Virksomhedsoplysninger

MIND Institute I/S
Taastrup Hovedgade 103, 1.
2630 Taastrup, Danmark
Email: hello@mindinstitute.dk
Telefon: +45 21 23 58 58
CVR: 41365366

2. Kunde- & Privatlivspolitik

For at du kan indgå aftale med MIND Institute I/S, har vi brug for følgende oplysninger: Navn, adresse, telefonnummer samt e-mail. Vi foretager registreringen af dine personoplysninger med det formål, at kunne levere ydelsen til dig.

Personoplysningerne registreres hos MIND Institute I/S og opbevares i op til fem år, hvorefter oplysningerne slettes. Når der indsamles personoplysninger via vores hjemmeside, sikrer vi, at det altid sker ved afgivelse af dit udtrykkelige samtykke, således at du er informeret om præcis, hvilke oplysninger, der indsamles og hvorfor.

Grundlæggerne og de ansatte for MIND Institute I/S har adgang til de oplysninger, der registreres om dig.

Den dataansvarlige i MIND Institute I/S er: MIND Institute I/S

Vi opbevarer og transmitterer ikke kundeoplysninger krypteret.

Som registreret hos MIND Institute I/S har du altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen. Du har også ret til indsigt i, hvilke oplysninger, der er registreret om dig. Disse rettigheder har du efter Persondataloven og henvendelse i forbindelse hermed rettes til hello@mindinstitute.dk.

3. Produkter og ydelser

3.1 Uddannelser

Vi tilbyder uddannelser med varierende varighed afhængigt af uddannelsestype. Uddannelserne udbydes enten online eller fysisk, men ikke som en kombination af begge formater. Hvis der på uddannelsens side er angivet, at der udstedes MIND certifikat, vil dette blive udleveret ved beståelse/opfyldelse af kravene.

3.2 Terapi

Vi tilbyder terapiforløb. Afbud, sygdom eller ændringer skal ske skriftligt via e-mail til hello@mindinstitute.dk senest 24 timer før sessionens start.
Ved senere aflysning eller udeblivelse fra sessionen mistes retten til sessionen.
Ved anmeldt forsinkelse gennemføres sessionen med den resterende tid. Ved manglende besked om forsinkelse inden for de første 10 minutter, bortfalder sessionen.

3.3 Kurser

Kurser kan være online eller fysiske. Det fremgår af kursusbeskrivelsen, hvordan kurset afvikles. Et kursusbevis udstedes kun, hvis det fremgår af kursusbeskrivelsen.

3.4 Digitale produkter

Adgangsbetingelser for digitale produkter oplyses i forbindelse med produktbeskrivelsen. Digitale produkter må ikke kopieres, deles eller videresælges uden skriftlig tilladelse fra MIND Institute I/S.

4. Priser og betaling

Alle priser er angivet i danske kroner (DKK) og er inkl. moms medmindre andet er angivet. Vi modtager betaling via kort og ratebetaling gennem Terapeut Booking, som anvender Stripe. Ved ratebetaling på uddannelser tillægges et rategebyr på 2.000 kr. Antallet af rater varierer afhængigt af produktet. Første rate betales ved tilmelding, og efterfølgende rater forfalder månedligt. Ved manglende betaling pålægges gebyr. Manglende betaling kan medføre ophævelse af aftalen uden tilbagebetaling.

5. Fortrydelsesret og afmeldingspolitik

5.1 Uddannelser og kurser

Vi tilbyder 14 dages fortrydelsesret:

Som kunde hos MIND Institute har du ret til at fortryde et køb inden for 14 dage fra købsdatoen – datoen for din faktura.

Bortfald af fortrydelsesretten:

Fortrydelsesretten bortfalder, hvis du påbegynder uddannelsen eller kurset inden udløb af retten til 14 dages fortrydelsesret.  Fortrydelsesretten udløber ligeledes, såfremt du benytter dig af digitale materialer.  

Vær opmærksom på force majeure:

I tilfælde af force majeure (f.eks. krig, naturkatastrofer eller epidemier) kan MIND Institute være nødsaget til at ændre uddannelses- samt kursusafholdelsesdatoer, og du vil i disse tilfælde ikke få refusion. 

5.2 Terapi

Afbud skal ske senest 24 timer før sessionens start. Ved senere aflysning eller udeblivelse opkræves fuld pris.

6. Ændringer og aflysninger

Uddannelse og terapi foregår som udgangspunkt altid i virksomhedens lokaler, jfr. hjemmesiden. Vi kan dog ikke garantere, at der ikke kan opstå vilkår som gør, at undervisning samt terapi må rykkes til en anden lokation. MIND Institute I/S forbeholder sig retten til at ændre datoer, undervisere og undervisningsformat (fx fra fysisk til online) ved behov.

7. Levering

7.1 Uddannelser og kurser

Materiale sendes ca. én uge før opstart samt løbende under uddannelsen/kurset til den e-mail, du angiver ved køb. Eventuelle fejl i leveringen skal meddeles os hurtigst muligt.

7.2 Terapi

Booking sker via Terapeut Booking. Første session bookes online, og efterfølgende sessioner aftales direkte med terapeuten.

7.3 Digitale produkter

Leveres via e-mail eller login-link umiddelbart efter køb. Eventuelle fejl i leveringen skal meddeles os hurtigst muligt.

8. Ansvar og begrænsning

Indholdet på denne hjemmeside er udelukkende til informationsformål og bør ikke betragtes som en erstatning for professionel rådgivning. Vi bestræber os på at levere korrekt og opdateret information, men vi kan ikke garantere, at alt indhold er fuldstændigt, nøjagtigt eller relevant for din specifikke situation.

Brugen af hjemmesiden sker på eget ansvar. Vi påtager os intet ansvar for eventuelle konsekvenser, der måtte opstå som følge af brugen af information, materialer eller ressourcer tilgængelige her. Det er op til den enkelte bruger at vurdere, hvordan indholdet anvendes.

Vi er heller ikke ansvarlige for eventuelle fejl, mangler eller tab – direkte eller indirekte – som følge af brugen af indholdet på hjemmesiden. Links til eksterne sider er udelukkende til informationsbrug, og vi påtager os intet ansvar for hvordan dette indhold anvendes.

Ved at benytte denne hjemmeside accepterer du disse vilkår. Hvis du er i tvivl om, hvordan du skal anvende informationen, anbefaler vi, at du søger relevant professionel rådgivning.

9. Rettigheder

Alle rettigheder til alt materiale – fysisk og digitalt – tilhører MIND Institute I/S. Dette omfatter, men er ikke begrænset til, tekster, grafik, illustrationer, billeder, videoer, lydfiler, præsentationer, øvelser og andet visuelt eller skriftligt indhold.

Ved køb opnår du en personlig, ikke-overdragelig licens til at benytte materialet som angivet under det pågældende produkt eller uddannelse.
Materialet er udelukkende til personligt brug og må ikke kopieres, sælges, videresendes, udlånes, gives væk, uploades offentligt eller på anden måde distribueres – hverken privat eller kommercielt – uden skriftlig godkendelse fra MIND Institute I/S.

Det er heller ikke tilladt at anvende vores grafik, illustrationer eller andre visuelle elementer i egen markedsføring, undervisning eller produktion uden skriftlig tilladelse.

10. Databehandling

Vi behandler personoplysninger i overensstemmelse med vores privatlivspolitik og gældende GDPR-lovgivning. Vi videresælger ikke personlige oplysninger og videregiver ikke dine oplysninger til tredjepart.

11. Klagemuligheder

En klage over en vare eller tjenesteydelse kan indgives til Nævnenes Hus, Mæglingsteamet for Forbrugerklager, Toldboden 2, 8800 Viborg via Klageportalen for Nævnenes Hus. Mæglingsteamet vil forsøge at løse tvisten ved mediation, og hvis det ikke lykkes at finde en løsning, kan du indbringe klagen for Forbrugerklagenævnet. Det er som udgangspunkt en forudsætning for at klage, at varen eller ydelsen, som du vil klage over, har kostet mindst 1.110 kr. og højst 100.000 kr. Du skal betale et gebyr for at få klagen behandlet. EU-Kommissionens online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særlig relevant, hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land. Klage indgives her: http://ec.europa.eu/odr. Ved indgivelse af en klage skal du angive vores e-mail adresse hello@mindinstitute.dk.

12. Cookies og log-statistik

12.1 Cookies

På https://mindinstitute.dk anvendes cookies med det formål at optimere hjemmesiden og dets funktionalitet, og dermed gøre besøget så nemt som muligt for dig. Du kan til enhver tid slette cookies fra din computer, se vejledningen på Webshop Cookies og Privatlivspolitik.

12.2 Log-statistik

Vi bruger en log-statistik på https://mindinstitute.dk/, hvilket betyder, at et statistik-system opsamler information, som kan give et statistisk billede af, hvor mange besøgende vi har, hvor de kommer fra og hvor på websitet det forlades mv. Logstatistikken anvendes udelukkende til det formål, at optimere MIND Institute I/S’s hjemmeside.

Vi videresælger ikke personlige oplysninger og videregiver ikke dine personlige oplysninger til andre, de er kun registreret i vores kundekartotek. Du kan til enhver tid få slettet dine oplysninger.