VANER

Hvordan ændre man vaner?

Vi oplever større og større efterspørgsel på hjælp til at ændre vaner, særligt de vaner, som ikke ’bare’ er lige til at ændre. Og det kan være forskelligt, hvilke vaner, man synes er svære at bryde. Nogle kommer med tankevaner, andre spisevaner eller forbrugsvaner, der ikke stemmer overens med det liv de gerne vil leve – og vil bare gerne have det fikset nu.

Hvordan bryder man med svære vaner?

Men for at kunne ændre vaner, særligt dem, man ikke bare lige selv kan ændre over natten, bliver man nødt til at forstå psykologien bag.

Lad mig give et eksempel på madvaner hos en, der har et overspisningsproblem.

Hvis vi blot beder, lad os kalde personen Jens, om at halvere sin mængde af mad, så vil Jens med 99% sandsynlighed (egne tal) opleve, at der er ekstremt mange tanker om, hvad halvdelen præcis er, hvordan han skal klare det, hvilke følelser der måtte komme, hvorfor det er så bøvlet for ham etc. Og chancen for at Jens grundet disse tanker har endnu mere behov for at overspise og derved dulme sit ubehag er ret stort.

For vi har ikke hjulpet Jens ved at sige ’spis halvdelen’ eller ’spis efter din sult og mæthedsfornemmelse’ uden at give ham en bunke mentale værktøjer først.

Og det er lige præcis det, vi oplever, at mange glemmer. At en kostplan, 5 ’gode råd’ eller en kogebog er ikke mentale værktøjer og er ca. lige så brugbare og effektive som skræmmebilleder på cigaretter for at få folk til at stoppe med at ryge.

illustrationer som præsenteres

Men hvad dælen skal vi så gøre?

━ Jo… vi skal give Jens, og andre med vaneudfordringer, en forståelse samt værktøjer til at håndtere de tanker, der giver behovet for at overspise. Vi starter derfor med at gå på opdagelse i, hvad Jens gør med de første triggertanker, dvs. hans respons, for det er her, vi lettest kan ændre vanerne. For når Jens (og andre) lærer at lade triggertankerne ligge, at behovet for at dulme forsvinder, fordi der ikke længere er noget, der skal dulmes. Og så kan vi i stedet kigge på, hvad Jens gerne vil have opmærksomhed på og derved øge hans livskvalitet.

Så det handler ikke om ’bare’ at bytte ud, for ja, Jens kunne bytte 1 pose chips ud med en halv vandmelon og derved spare kalorier, men han ville stadig have følelserne og behovet for at dulme samt et antaget ubehag i maven efterfølgende – og det ønsker vi jo ikke.

Vaneændringer starter ikke i adfærden, men i hvordan man forholder sig til sine tanker herom.

Relaterede indlæg