LIVSGLÆDE
Om livsglæde ━ eller mangel på samme
En del af dem, vi møder i klinikken oplever, at deres livsglæde er forringet i takt med, at deres symptomer på fx stress, angst, depression eller spiseforstyrrelser er øget. I dette indlæg bliver du klogere på hvordan du kan forbedre sin livsglæde.
Vi glemmer os selv og overanalysere
Tit kommer folk først, når de har tydelige symptomer på en psykisk lidelse og ikke allerede, når de ’blot’ mærker nedsat livsglæde eller livskvalitet. Der skal tit rigtig meget til før de fleste søger hjælp til mentale problemstillinger – men hvis bilen eller børnene skranter, er vi oftere hurtige til at bede om hjælp eller køre den/dem til tjek hos en fagperson. Og tit er det bare sådan, at vi tager vores egen iltmaske på sidst – og her må jeg referere til det, de fortæller ved en flyvning; tag din egen maske på først, for så kan du hjælpe andre samtidig med, at du passer på dig selv. Ellers løber man tør for ilt – mentalt eller fysisk.
Og efter sådan en ’du skal passe på dit mentale helbred, som du ville med dine nærmeste eller din bil’-opsang, så skal du selvfølgelig have noget hjælp, så det ikke bare bliver ren reprimande.
For den her livsglæde og den mentale trivsel, vil vi rigtig gerne hjælpe dig med at genfinde, og vi gør det dagligt med afsæt i metakognitive værktøjer.
For jo mere vi analyserer og reflekterer over noget (vi ikke får løn for i det mindste), jo mere usikre bliver vi ofte og det kan lede til reduceret livsglæde. Og når vi hele tiden leder efter fordele og ulemper er det som om, at alt er til overvejelse og derved midlertidigt til, at vi har (måske) har taget en beslutning. Og det er sjældent et godt udgangspunkt for et trygt liv.
Men hvad skal vi så gøre?
Jo her kommer vores take på det.
Du skal for det første tage dit mentale helbred lige så seriøst som dit fysiske helbred – du skal leve lige længe med begge dele og livet er nu engang rarest, når både krop, sind og sjæl trives. Så hvis du oplever symptomer på nedsat livsglæde, stress, angst, depression, spiseforstyrrelser eller anden form for mistrivsel, så skriv endelig til os – så skal vi gøre vores ypperste for at hjælpe dig bedst muligt. Hvis du er nysgerrig på vores tilgang, kan du læse mere her.
Derudover kan du med fordel (uagtet mental trivsel) øve dig i at parkere analyse- og refleksionstankerne til et afgrænset tidsrum, det vi kalder ’bekymringstid’. Her kan du tænke, analysere og gruble derudaf i fx 1 time om dagen, men når det ikke bliver et on-off hel dags projekt, vil det opleves helt anderledes, end når der er små konstante bekymringer & analyser.
Vi anbefaler altid, at man har sin bekymringstid senest 2 timer før sengetid, så man når at få flyttet sit fokus inden man hopper i seng og derved nemmere falder i søvn.
Relaterede indlæg
Lær at være mere i nuet
LIVSGLÆDELær at være mere i nuetHvordan har du det egentlig med nuet? Og hvordan går det med at være nærværende i det du laver og tilstede med dem, du er sammen med? Andre af os oplever et øget behov for at være på forkant med det, der endnu ikke er sket, og placeres...