Artikel

Hvad er metakognitive overbevisninger?

Og hvorfor spiller de en vigtig rolle i stress, angst, bekymringer og overtænkning?

Kort fortalt

Metakognitive overbevisninger er vores tanker om tanker. De handler om, hvad vi tror, vores tanker betyder, hvor meget kontrol vi har over dem, og hvad vi tror, vi skal gøre med dem.

Eksempel:
Tanke: “Hvad hvis jeg fejler?”
Metakognitiv overbevisning: “Jeg er nødt til at bekymre mig, så jeg er forberedt.”

I metakognitiv terapi undersøger man især de overbevisninger, der fastholder bekymringer, grublerier og mental uro — så man kan udvikle et mere fleksibelt forhold til tanker.

Hvad betyder metakognition?

Metakognition betyder kort sagt: tanker om tanker. Det handler om den måde, vi forstår, vurderer og reagerer på vores egne tankeprocesser.

Vi har alle sammen tanker. Nogle er rare. Andre er ubehagelige, mærkelige, skræmmende, selvkritiske eller bekymrende. Det er en naturlig del af almindelig mental aktivitet. Men mennesker reagerer forskelligt på tanker. Én person kan få tanken: “Hvad nu hvis jeg ikke klarer det godt nok?” og lade den passere relativt hurtigt.

En anden person kan få den samme tanke og begynde at analysere, bekymre sig, tjekke, forberede sig mentalt eller forsøge at få fuld kontrol over situationen. Forskellen ligger ofte ikke i selve tankens indhold, men i de metakognitive overbevisninger omkring tanken.

Metakognitive overbevisninger er det, vi tror om vores tanker

En metakognitiv overbevisning kan fx handle om:

• hvorvidt tanker kan kontrolleres
• om tanker er farlige
• om bekymringer er nyttige
• om grublerier hjælper os med at forstå os selv
• om vi er nødt til at analysere noget for at få ro
• om en tanke siger noget vigtigt om, hvem vi er
• om vi skal gøre noget bestemt, når en tanke dukker op

Et eksempel kan være:

“Hvis jeg bekymrer mig nok, er jeg bedre forberedt.” Her er selve bekymringen ikke bare noget, der sker. Den bliver til en strategi, fordi personen tror, at bekymringen har en funktion.

Et andet eksempel kan være:

“Jeg kan ikke stoppe mine tanker.” Her kan personen begynde at opleve tankerne som ukontrollerbare og overvældende. Det kan skabe frygt for tankerne og gøre det endnu sværere at lade dem være.

Positive metakognitive overbevisninger

I metakognitiv terapi taler man blandt andet om positive metakognitive overbevisninger. Det betyder ikke, at overbevisningerne nødvendigvis er gode for os. Det betyder, at vi tror, at en bestemt mental strategi har en positiv funktion.

For eksempel:

“Hvis jeg bekymrer mig, kan jeg forhindre, at noget går galt.”
“Hvis jeg analyserer situationen længe nok, finder jeg en løsning.”
“Hvis jeg gennemgår samtalen igen og igen, undgår jeg at lave samme fejl.”
“Hvis jeg holder øje med mine symptomer, kan jeg bedre passe på mig selv.”
“Hvis jeg tænker det hele igennem, får jeg kontrol.”

Disse overbevisninger kan få os til at bruge meget tid på bekymringer, grublerier, tjek eller mental forberedelse. På kort sigt kan det føles hjælpsomt. Man kan få en midlertidig følelse af kontrol, overblik eller lettelse. Men på længere sigt kan strategierne fastholde opmærksomheden på problemet og gøre uroen større.

Negative metakognitive overbevisninger

Der findes også negative metakognitive overbevisninger. De handler typisk om, at tanker opleves som ukontrollerbare, farlige eller betydningsfulde på en truende måde.

For eksempel:

“Jeg kan ikke stoppe med at bekymre mig.”
“Mine tanker kan tage over.”
“Hvis jeg tænker sådan, betyder det, at noget er galt med mig.”
“Hvis jeg får en ubehagelig tanke, kan jeg miste kontrollen.”
“Mine bekymringer kan skade mig.”
“Jeg kan ikke lade tankerne være.”

Når vi tror, at tanker er farlige eller ukontrollerbare, kan vi begynde at overvåge dem endnu mere. Vi kan blive optagede af spørgsmål som:

“Hvorfor tænker jeg sådan?”
“Hvad siger det om mig?”
“Hvad hvis tanken ikke forsvinder?”
“Hvordan får jeg kontrol over den?”

På den måde kan forsøget på at kontrollere tankerne paradoksalt nok gøre dem mere dominerende.

Et eksempel: Bekymring før eksamen

Forestil dig en person, der skal til eksamen. Personen får tanken: “Hvad hvis jeg dumper?” Det er en almindelig tanke. Mange ville kunne få den tanke op til en eksamen.

Men hvis personen har en positiv metakognitiv overbevisning som: “Jeg er nødt til at bekymre mig, så jeg er forberedt.” så kan bekymringen blive en strategi.

Personen begynder måske at bruge timer på at forestille sig alt det, der kan gå galt. De gennemgår mulige spørgsmål, fejl, konsekvenser og katastrofescenarier. På kort sigt kan det føles som forberedelse.

Men hvad sker der med opmærksomheden?

Måske bliver det sværere at læse.
Måske bliver kroppen mere anspændt.
Måske bliver søvnen dårligere.
Måske bliver personen mere usikker.
Måske bliver eksamen forbundet med endnu mere uro.

Her er pointen ikke, at eksamen er ligegyldig, eller at personen bare skal “tænke positivt”. Pointen er, at bekymringsstrategien ikke nødvendigvis skaber den ro, klarhed og forberedelse, personen håber på.

Hvordan hænger metakognitive overbevisninger sammen med CAS?

I den metakognitive tilgang taler man også om CAS — det kognitive opmærksomhedssyndrom. CAS beskriver de mentale strategier, der ofte fastholder mistrivsel. Det kan blandt andet være:

• bekymringer
• grublerier
• trusselsmonitorering
• tjekkeadfærd
• undgåelse
• forsøg på at kontrollere tanker

Metakognitive overbevisninger er vigtige, fordi de ofte forklarer, hvorfor vi bliver ved med at bruge disse strategier. Hvis jeg tror, at bekymring beskytter mig, giver det mening, at jeg bliver ved med at bekymre mig. Hvis jeg tror, at grubleri hjælper mig med at forstå mig selv, giver det mening, at jeg bliver ved med at analysere. Hvis jeg tror, at mine tanker er ukontrollerbare, giver det mening, at jeg bliver bange for dem. Hvis jeg tror, at jeg skal have ro indeni, før jeg kan handle, giver det mening, at jeg kommer til at vente, tjekke og overvåge mine følelser.

På den måde bliver metakognitive overbevisninger en slags motor bag de strategier, der kan fastholde stress, angst, overtænkning og uro.

Kan man ændre metakognitive overbevisninger?

Ja, metakognitive overbevisninger kan ændres. Det sker ikke nødvendigvis ved blot at fortælle sig selv, at man “ikke skal tænke sådan”. I stedet handler det ofte om at få nye erfaringer. For eksempel kan en person, der tror: “Jeg kan ikke lade bekymringen være." begynde at øve sig i at udskyde bekymringerne.

En person, der tror: “Jeg skal analysere det hele for at få ro.” kan begynde at eksperimentere med at lade analysen ligge og se, hvad der faktisk sker.

En person, der tror: “Mine tanker kan tage over.” kan øve sig i at registrere tankerne uden at give dem styrende betydning.

På den måde opstår ny metakognitiv viden. Personen får erfaringer med, at tanker kan være til stede uden at skulle styre opmærksomhed, handlinger og adfærd.

Vil du arbejde mere med metakognition?

Metakognitive overbevisninger er kun én del af det metakognitive arbejde.

På MIND Terapeut uddannelsen går vi både teoretisk og praktisk i dybden med, hvordan tanker, opmærksomhed, strategier og overbevisninger kan påvirke mental trivsel. Du lærer at arbejde mere struktureret med mennesker, der oplever fx stress, angst, bekymringer, grublerier, lavt selvværd, præstationspres eller følelsen af at sidde fast.

Samtidig arbejder vi også med målsætning, performance, præstationsangst, adfærds- og vanecoaching, meningsskabelse, værdier og regulering af nervesystemet — så du får en bredere og mere helhedsorienteret værktøjskasse i dit professionelle arbejde.

Vil du høre, om uddannelsen passer til dig?
Book en uforpligtende samtale med os.

FAQ

Hvad er metakognitive overbevisninger?

Metakognitive overbevisninger er de antagelser, vi har om vores tanker. Det kan handle om, hvorvidt vi tror, tanker er farlige, ukontrollerbare eller nyttige, og hvad vi tror, vi er nødt til at gøre med dem.

Hvad er forskellen på tanker og metakognitive overbevisninger?

En tanke kan fx være: “Hvad hvis det går galt?”
En metakognitiv overbevisning kan være: “Jeg er nødt til at bekymre mig, så jeg er forberedt.” Tanken er altså indholdet. Den metakognitive overbevisning handler om, hvordan vi forholder os til tanken.

Hvad er positive metakognitive overbevisninger?

Positive metakognitive overbevisninger handler om, at vi tror, en mental strategi er nyttig. For eksempel at bekymring hjælper os med at være forberedt, eller at grubleri hjælper os med at forstå os selv.

Hvad er negative metakognitive overbevisninger?

Negative metakognitive overbevisninger handler ofte om, at tanker opleves som farlige, ukontrollerbare eller skadelige. For eksempel: “Jeg kan ikke stoppe mine tanker” eller “Mine bekymringer kan skade mig.”

Publiceret: 28 januar 2025
Redigeret: 11 maj 2026

Skrevet af: Julie Eggertsen

Tags: metakognitiv uddannelse, terapeut uddannelse, metakognitiv terapeut uddannelse, tankehåndtering, mentale øvelser, metakognitive overbevisninger, metakognitioner